Byg dit eget kolonihavehus
Kolonihaverne er populære som aldrig før og unge som gamle valfarter til deres kolonihavehuse for at slappe af og dyrke deres interesser for haven. I det moderne kolonihavehus pryder havenisser, liggestole og rosenhække det idylliske billede, men oprindeligt havde kolonihaverne et helt andet formål.
De første kolonihaver
Tilbage i starten af 1800-tallet medfører industrialiseringen i Europa, at mange mennesker kommer til at leve i fattigdom. Med fattigdommen følger også dårlig ernæring og sygdomme. De første kolonihaver ser dagens lys som såkaldte fattighaver, hvor fattige og udsatte familier har mulighed for selv at dyrke forskellige afgrøder, som de ikke har råd til at købe i butikkerne.
Konceptet spreder sig hurtigt i hele Europa, hvor specielt arbejderne tager ideen om kolonihavehuset og den tilhørende have til sig. Flere og flere kolonihaver dukker op rundt omkring de store byer, hvor industrialiseringen buldrer frem. Muligheden for at have sin egen have er ikke længere forbeholdt de få og rige.
Kolonihavehuset bliver et fristed
For mange mennesker bliver kolonihavehuset og kolonihaven et fristed, hvor man kan få et pusterum fra storbyens larm og stres. Mange bruger dem også til korte ferier med familien eller forlængede weekender.
Men kolonihaven er for nogen også ensbetydende med havearbejde, hvor man virkelig kan dyrke sin passion for at dyrke prydplanter, frugt eller grøntsager. Derfor er mange kolonihaver i dag små grønne oaser, som man forbinder med friske kartofler, saftige æbler og friske krydderurter.
Kolonihavehustype A
Kendetegnende for hustype A havehuset er den klassiske form med to-sidet taghældning på 22,5 grader, som giver havehuset et klassisk udtryk.
Med en bredde på 2,29 meter egner hustypen sig særligt til placeringer, hvor pladsen måske er knap.
Højde: 2,74 meter
Hustypen findes i tre forskellige størrelser.
Kolonihavehustype B
Kendetegnende for hustype B havehuset er de lige linjer med ensidet taghældning, som giver havehuset et moderne udtryk.
Med en bredde på 2,29 meter egner hustypen sig særligt til placeringer, hvor pladsen måske er knap.
Højde: 2,35 meter
Hustypen findes i tre forskellige størrelser.
Kolonihavehustype C
Kendetegnende for hustype C havehuset er den klassiske form med to-sidet taghældning på 22,5 grader, som giver havehuset et klassisk udtryk.
Med en bredde på 3,34 meter egner hustypen sig særligt til løsninger, hvor der er brug for mere plads.
Højde: 2,96 meter
Hustypen findes i fire forskellige størrelser.
Kolonihavehustype D
Kendetegnende for hustype D havehuset er de lige linjer med ensidet taghældning, som giver havehuset et moderne udtryk.
Med en bredde på 3,34 meter egner hustypen sig særligt til løsninger, hvor der er brug for mere plads.
Højde: 2,55 meter
Hustypen findes i fire forskellige størrelser.
Moderne kolonihavehuse
Selvom et kolonihavehus ikke er godkendt til helårsbeboelse, så nyder mange alligevel den komfort et moderne kolonihavehus kan tilbyde. Netop derfor er havehusene fra Flexanex meget populære som kolonihavehuse. Her gør den gennemtænkte konstruktion det muligt at isolere både gulvet, væggene og loftet. Det gør det muligt at bruge kolonihavehuset næsten hele året.
Samtidig giver de fleksible muligheder for at designe havehusets udtryk med tagkonstruktion, døre og vinduer det muligt at skabe et udtryk, der passer præcist til den enkelte havehusejers behov, ønsker og præferencer.
Det modulbaserede system gør det også nemt at opføre huset selv. Og selvgjort er jo velgjort i en kolonihave.