Genvejen til et lækkert anneks
I forbindelse med helårshuset eller sommerhuset.
Hvad kan du bruge et anneks til?
Et anneks har mange anvendelsesmuligheder. Uanset om det er i forbindelse med villaen eller sommerhuset. For mange er annekset blevet den moderne udestue, hvor man kan dyrke sine fritidsinteresser med musik, maling eller strikketøjet. Andre nyder bare at kunne trække sig ud i et roligt rum og fordybe sig i en god bog eller med dagens avis.
Børnefamilier vælger i stigende grad også et anneks for at skabe et rum for deres børn, hvor de kan have kammerater på besøg, spille computerspil eller bare trække sig tilbage til og have deres eget rum.
Under corona pandemien har mange også set muligheder i at bruge annekset som en fleksibel hjemmearbejdsplads, hvor man kan være i fred for den øvrige familie så længe man skal passe sine arbejdsopgaver.
Andre anvendelsesmuligheder er motionsrum, hjemmebiograf, gæsteværelse og fermenteringsværksted.
Gælder der særlige regler for et anneks?
Et anneks dækker over flere ting. Ordet anneks stammer fra det latinske ord ”Annexare”, som betyder at samle, lægge til eller høre sammen med noget andet. Uanset anvendelse er et anneks en selvstændig bygning, som man opfører i tilknytning til den eksisterende bygning. Uanset om det er helårsboligen eller fritidsboligen.
Hvis anvendelsen ikke har karakter af helårsbeboelse og annekset dermed ikke tæller med som egentlig boligkvadratmeter, så kan man næsten opføre det som man lyster. I det øjeblik man opfører et anneks til boligformål, så gælder der andre og skarpere krav til annekset. Her skal man altid søge byggetilladelse og opfylde kravene i bygningsreglementet i forhold til placering på grunden, isolering m.v.
I sådanne tilfælde er det altid en god ide at kontakte den lokale tekniske forvaltning for råd og vejledning.
Sådan bygger du nemt et anneks
Selvom du er ude efter et anneks, der ikke er godkendt til helårsbeboelse, så vælger mange alligevel en kvalitet, der kommer tæt på samme standarder på en række områder.
Havehusene fra Flexanex bliver ofte anvendt som anneks på grund af de fleksible muligheder i det modulbaserede system, hvor man kan designe sit anneks præcist som man ønsker det i forhold til placering af døre og vinduer. Havehusene findes i forskellige størrelser med enten ensidig taghældning eller tosidet taghældning.
Desuden kan du nemt isolere dit anneks i både gulvet, væggene og loftet, og har du brug for at opdele annekset med skillevægge, så er det også en mulighed med et havehus fra Flexanex.
Flexanex husene er desuden nemme at opføre selv, men vi tilbyder også montering.